Skærtorsdag i Nr. Alslev kirke

Om arrangementet

  • 29. March 2018
  • 19:00
  • Nørre Alslev kirke

Præst

Marianne Wagner

Skærtorsdag

Salmisten skriver: Halleluja. Jeg elsker Herren, for han har hørt min tryglen, han vendte sit øre mod mig, da jeg råbte. Dødens bånd omgav mig, dødsrigets trængsler ramte mig, jeg fandt kun nød og elendighed. Da påkaldte jeg Herrens navn: Ak, Herre, red mit liv! Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig; Herren vogter de uerfarne, jeg var hjælpeløs, men han frelste mig. Fald til ro igen, min sjæl, for Herren har handlet vel imod dig. Du har reddet mit liv fra døden, mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble. Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land. Jeg troede, derfor talte jeg. Jeg er hårdt plaget. Jeg sagde i min angst: Alle mennesker er løgnere. Hvordan kan jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig? Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn. Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk. Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv. Ak, Herre, jeg er din træl, jeg er din træl, din trælkvindes søn, du har løst mine lænker. Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn. Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk, i forgårdene til Herrens tempel, i din midte, Jerusalem. Sl 116

* Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. 1 Kor 11,23-26

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.« Joh 13,1-15