Ingen kommentarer

Adventskoncert i Nørre Alslev kirke – Kl. 15.00

Søndag den 17. december kl. 15.00.
Koncerten blev desværre annonceret med det forkerte tidspunkt i kirkebladet.
Duoen, Dulong & Sundstedt, består af sopran og kirkesanger i Torkilstrup-Lillebrænde og Gundslev Anna Carina Sundstedt og pianist Mimi Kjær Dulong. De mødte hinanden for mange år siden i det Københavnske professionelle musikliv. Mødet udviklede sig til et unikt samspil og med en fælles forkærlighed for det romantiske repertoire, fandt de sammen i et blomstrende og varmt samarbejde. De har siden turneret med bl.a. lied-programmet ”Kvinder i musikken” samt med opera- og romance-programmer i en lang række danske kirker og koncertsale. Koncerten med Dulong & Sundstedt vil indeholde perler fra det kendte klassiske repertoire samt nogle af de mest elskede julehits, såsom ”Nu tændes 1000 julelys”, ”O Holy Night” og ”I´m Dreaming of a White Christmas”. Publikum kan tage en pause fra juleræset og læne sig tilbage til stemningsskabende toner i en uhøjtidelig atmosfære.
Gratis adgang.