Ingen kommentarer

Levende lys og minder om de døde

Kirkebænkene var fuldt besat, da der søndag aften den 6. november blev holdt Allehelgensaften i Nørre Alslev kirke. Familier, børn, unge og ældre var samlet for at mindes dem, der er døde i året der er gået.
Stemningen, de levende lys, nærheden og de musikalske indslag gjorde denne aften til noget ganske særligt.

På den måde var det smukt og bevægende da konfirmanderne sang Kim Larsens “Pianomand” og sognepræst Lars Oliver Stuhr efterfølgende læste de dødes navne op. Og gribende var det også da Simone Sønderstrup Clemensen sang “Når alt er forbi” af Gnags akkompagneret af Lars på guitar.
Lars Oliver Stuhr talte om at miste og om at leve med savnet. Alt leve videre med mindet. Og der blev tændt et lys for de lys som blev slukket.