
Kom til en stemningsfyldt gudstjeneste i Nørre Kirkeby fredag den 3. april kl. 15.00. Kaj Munk sagde, at ingen kan skulke fra Golgata, hvis man vil opleve en påskemorgen. Vi skulker aldrig og afholder traditionen tro langfredagsgudstjeneste i Nørre Kirkeby, hvor vi i år har den glæde at have besøg af duoen Steinstø og Berg. Torleif Steinstø er kongelig operasanger og Jörgen Berg er klassisk guitarist.
