Elvis i Nørre Kirkeby – koncert

Om arrangementet

  • 9. oktober 2022
  • 15:00
  • Nørre Kirkeby kirke

Når man taler om Elvis Presley, tænker man typisk på de rockende 50’ere, de mange film fra 60’erne og ’68-comeback-showet i det sorte lædertøj samt de flamboyante shows i Las Vegas. Elvis Presley havde også en mere religiøs side, som oftest er gået lidt i glemmebogen.
Både Elvis og hans forældre var medlem af The First Assembly of God og Elvis søgte især i den sidste del af sit liv efter sin mission på jorden. Efter mange af sine koncerter tilbragte han tit nætterne med at synge gospel sammen med sine venner.
Og mange af de sange bliver fremført af KING MEMPHIS – alias Erling Birkeholm – i denne kirkekoncert, som desuden også indeholder fortællinger om Elvis.