Kom og vær´ med at synge i kor

Er du pige og går i 4. til 9. klasse og har lyst til at synge??

Er du velkommen til at søge optagelse i Nørre Alslev Kirkes Pigekor.

Man skal bestå en lille prøve, hvor korlederen tester, om du synger rent og kan høre og klappe en rytme.

Vi mangler sang-glade piger, der vil indgå i det fællesskab, det er at synge i kor.

Pigekoret synger ved forskellige lejligheder i Nørre Alslev Kirke op til 8 gange i løbet af sæsonen.

Sangerne får et lille honorar for de gange de deltager i kirken.

Vi øver hver tirsdag kl. 15.30 til 16.45 i præstegårdens konfirmandstue, Langgade 79, og vi synger mange forskellige slags sange, også flerstemmigt.

Ring og få en aftale med korets leder Jane Borello Carlsen på 22 53 69 06.

Mens vi venter på jul… i kirken!

Man får mulighed for at komme i julestemning i begge vores kirker: Søndag den 29. november kl. 19.00 i Nørre Kirkeby kirke: De Ni Læsninger hvor vores konfirmander deltager med bl.a. oplæsning. Søndag den 13. december kl. 16.00 i Nørre Alslev kirke: Luciadag familiegudstjeneste hvor kirkens Pigekor medvirker med bl.a....

Læs videre

Allehelgens i Nørre Alslev kirke

Trods corona-restriktioner blev det muligt også i år at afholde allehelgensgudstjeneste. Selv om vi ikke kunne have fællessang, blev det en højtidelig aften, ikke mindst p.g.a. Det Voxne Kammerkor og vort eget pigekor, der fyldte kirken med smuk sang.

Læs videre

De ni læsninger

Konfirmanderne gjorde et smukt og rørende indtryk, da de søndag aften fortolkede budskabet om Gud, der blev menneskers bror ved oplæsning, fortælling og dramatisering, så de ni læsninger blev en virkelig god oplevelse for kirkegængerne. Der var opgaver til de fleste; der blev ringet med klokker, tændt lys og lavet...

Læs videre

Høstgudstjeneste

Søndag den 29. september kl. 10.00 fejrer vi Høstgudtjeneste i Nørre Alslev kirke. Siden Pinse har vi her i sognet samlet ind til Børnesagens Fællesråds konfirmationsstipendium. Det er et særligt konfirmationsstipendium til enlige forsørgere, der ikke har økonomi til at holde en konfirmationsfest for deres børn. Konfirmation er en stor...

Læs videre