nralslev_top

Nørre Alslev Kirke

Åbningstider:
Mandag til torsdag: kl. 8.00 til kl. 15.00
Fredag: kl. 8.00 til kl. 12.00

Nørre Alslev kirke er sognekirke for Nørre Alslev sogn med ca. 2.600 indbyggere.

 Nørre Alslev kirke er kendt for sine kalkmalerier fra hele tre perioder. I apsis findes Danmarks ældste daterede kalkmaleri fra 1308. Over triumfbuen en monumental fremstilling af en domsscene fra ca. 1350. Bagerst i skibet kalkmalerier af den berømte Elmelundmester fra ca. 1480, hvoraf især skal fremhæves hans version af Dødedansen.

Danmark kan rose sig af to dødedanse. Den første (og ældste) befinder sig i Egtved; Desværre er den i dårlig stand. Den anden, velbevarede, blev malet i Nørre Alslev. Nogle specialister anser endnu et værk, kalkmaleriet i Jungshoved, for at være en dødedans; alligevel får en grundig analyse eksperterne til at mene, at dette maleri tilhører en anden genre.

En dødedans pryder kirken i Nørre Alslev på Falster. Den blev malet omkring 1480 og senere kalket over i det 17. århundrede, som så mange andre middelalderlige kalkmalerier, for at blive genopdaget i begyndelsen af det 20. århundrede. Man skal læse billedet fra venstre til højre. Den første skikkelse, næsten helt udvisket, er en dødning, der ser ud til at sidde på jorden og spille på et blæseinstrument. Kun fire mennesker følger ham: kongen, biskoppen, adelsmanden og bonden. Arabesker og stiliserede blomster dekorerer billedet. Eftersom der ikke er nogen tekst til billedet, er det svært at afgøre, hvem der egentlig er partnerne til de levende i denne farandole. Nogle specialister mener, de er djævle og ikke dødninge; de påpeger, at biskoppens partner har horn, mens en anden skabning rækker tunge på en djævelsk måde. Ikke desto mindre, hvis man kigger grundigt på billedet, afsløres det, at “horn” og “tunge” i virkeligheden er orme eller slanger, der kravler ud af øjenhuler og mund på ligene. Dette gør dødningerne endnu mere afskyelige og forstærker følelsen af frygt hos tilskueren.

Altertavle med oversættelsesfejl

Altertavlerne i Nørre Alslev og Torkilstrup kirker begge af træskæreren Jørgen Ring­nis er næsten identiske. Under det store felt har de to kirker valgt oprindeligt dels et maleri – som i Torkilstrup, dels en tav­le med bibelord som nok har været den oprindelige udsmykning af hovedfeltet i Nørre Alslev.

Under hovedfeltet ses i begge kirker to mindre felter med reference til skærtors­dags indstiftelse af nadveren i forbindelse med Jesus der fejrer det jødiske påskemål­tid med sine disciple. Ved siden af det­te motiv ses også i begge kirker et motiv hvor jøderne på Moses’ bøn til Gud un­der ørkenvandringen modtager manna fra himlen. For nogen tid siden opdagede jeg tilfældigvis – hvad andre måske alle­rede har gjort – at et forelæg for motivet med manna fra himlen tydeligvis er byg­get over et træsnit af den tyske kunstner Virgilis Solis (1514 – 1562). Figurernes pla­cering og holdning viser tydeligt, at det er netop dette motiv som Solis har taget ud­gangspunkt i. Det samme er muligvis også gældende for feltet med påskemåltidet.

Det som man umiddelbart lægger mærke til på træsnittet, og som også kan anes på Jørgen Ringnis’ træskærerarbejde er at Moses har to horn. Ligeledes har også den større figur af Moses anbragt til venstre for feltet to horn. Gundslev kirke som også har en altertavle af Jørgen Ring­nis har en Mosesfigur med endog meget tydelige horn.

Nogle besøgende i Nørre Alslev kirke har spurgt om baggrunden for disse horn. Har Moses forbindelse til djævelen som vi traditionelt identificerer med lignende horn? Nej, hornene skyldes en oversæt­telsesfejl. Da Moses kommer ned fra bjer­get med lovtavlerne, fortæller Bibelen, at han har stråleglans fra sit ansigt, fordi han har været tæt på Gud. I gamle dage over­satte man det hebræiske ord “karan” som vi nu oversætter med stråler (stråleglans) med horn. Karan oversættes normalt med horn, men har også bibetydningen stråler.