Festlig høstgudstjeneste

Vor organist gennem 23 år, Jane Borello Carlsen, sluttede sit virke med en festlig høstgudstjeneste, hvor hun endnu engang viste, hvorfor hun vil blive savnet. Kirkekoret, som slutter sammen med Jane, havde flere smukke indslag sammen med kirkesanger Olav Lorenzen og Anne Tårnhøj, og alle tangenter på orgelet var i brug.
Efter gudstjenesten nød kirkegængerne kransekage m.m., mens der blev sagt tak til Jane for hendes trofasthed og smukke spil gennem årene. Vi ønsker Jane alt godt i hendes nye tilværelse som pensionist.