Ingen kommentarer

Kom i gang med klassikerne… i aften!

9. april i år er det firs år siden, Danmark blev besat, og siden da har vi med mellemrum diskuteret samarbejdspolitik, stikkerdrab, modstandskamp, førerfascination og meget mere. Filmen De forbandede år har sat fokus ved de mange forskellige valg, folk tog under besættelsen, valg, der ofte var skæbnesvangre, og dermed er den med til at forklare, hvorfor perioden vedbliver at optage os.

Erik Aalbæk Jensen har i sine to bøger Perleporten og Kridtstregen skildret en række skæbner fra mellemkrigstiden og frem til befrielsen og de valg, de tog. Vi giver vi os i kast med bøgerne over fem onsdage i dette års litteraturkreds. Igen i år gælder tilbuddet også, hvis man bor i et andet sogn.

Første aften vil der være en introduktion til perioden og forfatteren.

Datoerne er 26.2, 11.3, 18.3, 25.3, 1.4, tidspunkt kl. 19-20.30.
Deltagelse er gratis, og man er velkommen til selv at medbringe kaffe.
Øl og vand kan købes for 5,- kr.

Vel mødt i konfirmandstuen!